søndag den 11. november 2012

Tvilling Horoskop 2013

Selv om det er en mørk tid, kan der udmærket være amoriner i luften, og under alle omstændigheder er det en måned, hvor du er meget optaget af dine nære forhold. Du vil nok være meget optaget af at skabe de rigtige rammer for samværet med de mennesker, du holder af, og spørgsmål om livsstil kan fylde meget i dine tanker.
Det er en periode, hvor du måske rykker en del om på møblerne og investerer både tid og penge i nyanskaffelser. Det er også muligt, at du får lyst til at ændre på din personlige profil og vælger ny frisure eller tøjstil. I denne måned kan du være lidt tilbagelænet, og det kan være svært for dig at motivere dig selv til at gå i gang med de opgaver, der ”bare skal gøres.”

Du er opsat på at leve bekvemt og behageligt, og du vil gøre næsten hvad som helst for at undgå udfordringer og konflikter. Der kan være nogle store, uopfyldte ønsker, der fylder meget i dine tanker, og det kan gøre dig irritabel på de personer, du mener står i vejen for dig. Du er i stand til at tænke kreativt, og det vil være en god idé at bruge den evne, når du skal finde nye veje til dine mål.